Overdrev
Tekst lavet ved hjælp af Google Gemini
Et overdrev er en lysåben, udyrket og tør naturtype, der historisk er opstået ved, at arealet har været brugt som permanent græsningsområde for husdyr. Jordbund: Typisk tør, veldrænet og næringsfattig (ugødet). Den kan være både sur eller kalkrig. Biodiversitet: Meget høj. Fraværet af kvælstof og gødning forhindrer hurtigvoksende planter i at dominere, hvilket giver plads til hundredvis af specialiserede og lyskrævende urter, insekter og svampe (særligt vokshatte). Vedligeholdelse: Det er en ustabil naturtype. Uden kontinuerlig græsning eller naturpleje (høslæt) vil overdrevet overgro med buske og træer, og til sidst blive til skov. Et rigt udvalg af vokshatte indikerer en lang, uforstyrret kulturhistorie og ekstremt høj naturværdi med plads til mange sjældne arter. Deres sårbarhed skyldes, at de ikke tåler kvælstof eller fosfor fra gødning, samt at de lever i en symbiose med bestemte mosser og græsser i den nærings-fattige jord. Desuden ødelægges deres følsomme, langsomt voksende underjordiske mycelium der ved pløjning, harvning eller omlægning. Bliver det ødelagt, tager det årtier, sommetider 100 år, at gen-opbygge vokshattesamfundet.
På Danmarks Svampeatlas findes der detaljerede artsopslag for de enkelte svampe, hvor det for de forskellige vokshatte dokumenteres, at de er knyttet til de ugødet miljøer. Her er et eksempel fra data-basen: Slimet vokshat: Det fremgår af artens side på Svampeatlas, at den gror på ugødet græsarealer. Den findes desuden gerne sammen med andre arter af vokshatte. Du kan se siden her - Hvis du gerne vil vide lidt mere om genopretning af et overdrev, kan du læse artiklen Naturgenopretning af overdrev med sjældne svampe, som findes på Den Danske Naturfonds hjemmeside. På Danmarks Svampeatlas kan man desuden finde flere eksempler på sjældne danske svampe, som er særligt knyttet til det tørre overdrev. En af disse er Overdrevs-huesvampen, der er rødlistet som sårbar (VU). Den trives optimalt på tørre og ugødet græsarealer, hvor man for eksempel ofte kan finde den på solrige, sydvendte kystskrænter. En anden karakteristisk art for denne naturtype er den Rødmende vokshat, som er endnu mere presset og rødlistet som truet (EN). Denne sjældne svamp kræver græsarealer af meget høj naturkvalitet for at overleve, og arten forsvinder desværre gradvist i takt med, at vi mister vores ugødet og afgræssede overdrev.
Kan ses på et tørt overdrev.: Den kritisk truede sortplettede blåfugl lever på kalkrige overdrev med en helt særlig livscyklus. Larven er afhængig af stikmyren bære den ned i myretuen, hvor den æder myrelarverne. Denne symbiose er helt afhængig af bar, tør og solopvarmet jord. Mere information kan findes på Naturbasen her og her på Naturstyrrelsens hjemmeside. Skovhumlen, Til trods for dens navn, lever den ikke i skove, den er derimod knyttet til blomsterrige, åbne områder som overdrev, enge og skovbryn. Arten er desværre gået kraftigt tilbage i Danmark og vurderes i dag som moderat truet (EN) på den danske rødliste. Læs mere om den på Danske Rødliste hos Aarhus Universitet og på Natur-basen.
Det kunne være spændende at se, om man kan lave et lille mini-overdrev i et højbed eller lignende, om man faktisk kan efterligne det tørre overdrev og se om man kan få planterne til trives, som de ville i naturen.
I haven
Den hyppigste årsag til, at vilde blomster fejler i haver, er for højt næringsindhold (særligt kvælstof og fosfor). Forskning viser, at næringsrig jord favoriserer hurtigt-voksende, konkurrencestærke græsser og urter (som kvikgræs, mælkebøtte og brændenælde), der vil skygge de langsommere voksende overdrevsarter væk.
Hvis jorden i din have er almindelig, næringsrig havejord, skal du fjerne det øverste, muldrige lag (typisk 10-20 cm). Du kan erstatte den fjernede overjord med vasket grus eller bakkesand (uden ler og næring) for at skabe et drænende, tørt og mineralrigt, men næringsfattigt miljø. Man skal under ingen omstændigheder gøde eller vande området, når det først er etableret.
Planterne på et overdrev er det, man kalder "stresstolerante" – de kan overleve tørke og mangel på næring, men tåler ikke konkurrence om lyset. Vælg frø-blandinger eller udplantningsplanter, der er hjemmehørende i Danmark, da de lokale insekter er evolutionært tilpasset netop disse. Gode planter for et dansk overdrev kan være: Liden klokke. Gul snerre. Almindelig kællingetand. Bakkenellike. Blåhat.
På et rigtigt overdrev spiser græssende husdyr af planterne, så det ikke gror til i skov, og så jorden forbliver mager. I haven skal du gøre det samme ved at klippe bedet ned 1–2 gange om året – bedst i sensommeren, når planterne har tabt deres frø. Lad det afklippede ligge i et par dage, så frø og insekter kan falde af, men fjern det derefter. Hvis det ligger og rådner, virker det nemlig som gødning, og det tåler overdrevsplanterne ikke.
Hav tålmodighed med dit nye overdrev. De første par år er det de hurtige blomster, som for eksempel valmuer, der fylder mest, hvis de altså er i frøblandingen. De rigtige overdrevsplanter bruger længere tid på at få ordentligt fat. Derfor tager det typisk 3-5 år, før de for alvor tager over, og bedet finder sin naturlige form.
Nyttige Links - hvis du ønsker at lave et overdrev på din grund: Tråd på Natur-basen, slåning af overdrev, hvor dette diskuteres i forummet. Skrivelse fra Lejre Kommune beskriver udpining af jorden som en metode til at skabe mere biodiversi-tet, næringsfattige naturtyper er kendetegnet ved høj biodiversitet. Miljøstyrelsen - Er der beskyttet natur på din ejendom? (PDF, se side 6 om overdrev). Beskriver overdrevet som en naturtype på mager jord, der er afhængig af at være ugødsket, og som udgør et fristed for arter, der ikke tåler mange næringsstoffer.
På altanen
I teorien kan kan godt etablere et "mikro-overdrev" i store potter eller altankasser på en solrig altan. Principperne er stort set de samme som for haven, men fordi planterne er isoleret i en beholder over jorden, forstærkes de ekstreme forhold. Den største forskel på en have og en altan er vinteren. I et naturligt overdrev er jorden isolerende, så frosten sjældent når dybt ned til rødderne. I en potte på en altan kan rødderne bundfryse. Vælg de størst mulige potter. Jo mere volumen, desto mere modstandsdygtige er planterne over for frost. Stil gerne potterne tæt ind mod husmuren for at beskytte mod den værste kulde, eller isolér potterne udvendigt.
Standard pottemuld og plantesække er spækket med næring, så hvis du bruger det, vil græsser og ukrudt kvæle overdrevsplanterne. Du skal skabe en ekstremt mager og drænende blanding, til et overdrev i krukker kan man bruge en blanding af ca. 70-80% vasket sand/fint grus (uden ler) og 20-30% ugødet jord (f.eks. så- og priklejord). Ligesom i haven må du ikke tilføre gødning til potterne.
Et naturligt overdrev tørrer hurtigt ud, og det samme skal din potte gøre efter et regnskyl. Hvis rødderne står i vand, rådner de hurtigt. Potterne skal have store drænhuller i bunden. Læg et tykt lag (5-10 cm) af potteskår eller grove sten i bunden, inden du hælder din sand/jord-blanding i. På en sydvendt altan fordamper vandet meget hurtigere end i et bed på jorden. Selvom overdrevsplanter er tørke-tålende, har de et begrænset rodnet i en potte. Du skal derfor vande i meget tørre og varme perioder, men lad altid jorden tørre helt ud mellem vandingerne.
Nogle overdrevsplanter udvikler meget dybe rødder, hvilket fungerer dårligt i en potte, så gå efter arter, der tåler ekstrem sol og har et rodnet, der kan trives på lidt plads. Gode valg til altanen: Bredbladet timian. Liden klokke. Bakkenellike. Kællingetand. Bidende Stenurt (overdrevsplante, der kan gro i næsten rent grus).